Corporate governance hos Axcel

Den øgede konkurrence om at være den bedst mulige ejer skærper kravene til os. Derfor har Axcel udviklet spilleregler for corporate governance.

Bedre betingelser for vækst og værdiskabelse

Axcel har etableret en række spilleregler og værktøjer for god corporate governance. Det har skabt en fælles platform for samarbejdet mellem Axcel, virksomhedernes ledelser og deres bestyrelser. Og det skaber bedre betingelser for vækst og værdiskabelse. 

En klar strategi for sammensætning af bestyrelser

Axcel fik Løgstør Rør gennem en meget svær periode fra 2002 til 2003. Vi er glade for, at de blev om bord og hjalp os med den europæiske konsolidering, så fusionen blev gennemført med flotte resultater.
- Preben Tolstrup, CEO, LOGSTOR

Axcel har en politik for, hvordan vi sammensætter bestyrelserne i vores virksomheder. Vi bruger erfarne industrifolk udefra, og formanden er altid uafhængig. Vi har også indført bestyrelseskontrakter, som bl.a. beskriver krav og gensidige forventninger til bestyrelsesformænd og -medlemmer.

Som en del af bestyrelsesarbejdet indgår også retningslinjer for samarbejdet med virksomhedernes ledelser. Vi tilstræber en bred ejerkreds og også gerne, at de oprindelige ejere og den oprindelige ledelse fortsætter som en del af virksomheden, hvis det er muligt.